Manu Sareen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
30 Kr
Lokalitet
Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18
2791 Dragør
Sted
Bibliotekssalen
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Foredrag

Hører du overhovedet efter?

01.02.22
Foredrag med Manu Sareen om at leve et liv med ADHD uden at vide det.

Om et liv med ADHD på godt og ondt

I foredraget "Hører du overhovedet efter?" fortæller Manu Sareen sin historie om at leve et liv med ADHD uden at vide det, om en grundlæggende ensomhed, der knytter sig til at føle sig anderledes og om de enorme omkostninger, det har haft for ham at overskride sine egne grænser igen og igen, og aldrig kunne sige nej til en udfordring. Han fortæller også om styrkerne ved ADHD; jernviljen, gåpåmodet og kreativiteten.

Diagnosens pris

Manu Sareen har skabt en politisk karriere og et succesfuldt forfatterskab, men på trods af succeserne, er der også en anden side. Diagnosen har kostet ham dyrt, både professionelt og privat, forliste ægteskaber og tabte jobs og venskaber. Flere gange har han truffet afgørende valg i sit liv, som bagefter har været uforklarlige for ham selv, og han har siddet tilbage dybt forundret og forvirret med et smertefuldt sind.

Vil du dele dine erfaringer?

Efter foredraget er der mulighed for netværksdannelse eller en uformel snak med de andre deltagere.