Årsberetning
Bibliotekets årsberetning gør status over året, der gik. Du kan læse om de aktiviteter, biblioteket er involveret i og se tal for vores virksomhed.
Fra 2 biblioteker til 1
2024 blev året, hvor Dragør Bibliotek kunne evaluere resultatet af processen med at gå fra to biblioteker til ét efter lukningen af filialen i Hollænderhallen ved årsskiftet 2022-2023. Samlet set er vi godt tilfredse oven på det store arbejde, der blev udført i 2023. Indretningen er vellykket i forhold til det mulige i rammerne, og de smukke detaljer i Sadolins Hus kommer stadig til deres ret.
Hverdagen på biblioteket er heldigvis fyldt med gode møder med borgerne, både i udlånet og ved arrangementer. Nogle af de bedste møder kalder vi for stjernestunder. Vi har krydret beretningen med nogle af dem.