Sommerbogen 2025

Sommerbogen. 2 børn ligger i græsset og læser
Læs tre bøger og få en gratis bog! Hvis du er mellem 6 og 16 år, kan du deltage i Sommerbogen.
Date
Tid
00:00 - 00:00
Bibliotek
Dragør Bibliotek
Adresse

Vestgrønningen 18
2791 Dragør
Danmark

Sådan gør du

  • Besøg Dragør Bibliotek og hent et sommerbogsark med udfordringer
  • Lån og læs 3 bøger
  • Udfyld 3 anmeldelser - løs 10 udfordringer
  • Aflevér det udfyldte udfordringsark på biblioteket senest den 16. august, så får du en bog
  • Du er også med i lodtrækningen om 3 hovedpræmier, hvor du kan få lov at tømme en boghandel på 5 minutter

Sommerbogen hele sommeren

Sommerbogen 2025 starter den 13. juni og slutter den 16. august. Er du blandt de første, der melder sig, får du en goodiebag med inspiration til din sommerlæsning. Vi har købt et udvalg af spændende bøger, du kan vælge mellem, når du har gennemført. 

Også for de voksne

Som noget nyt er der i år også et udfordringsark til dine voksne. Når vi spørger børn, siger de, at de ville få mere lyst til at læse, hvis de så deres forældre læse.

Inspiration til at læse

Spørg bibliotekaren om hjælp til at finde bøger, der passer til din alder og interesser. Du kan også tjekke vores boglister, der har mange gode forslag til læsning.

Hvad er Sommerbogen?

Icon Description

Sommerbogen er en læsekampagne for alle børn i alderen 6 og 16 år, med fokus på at styrke læselysten. Bag kampagnen står de danske børnebiblioteker. Sommerbogens fornemmeste opgave er at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie - og dermed at skabe masser af læselyst og -glæde. Læs mere om Sommerbogen på Læsesporet.

Få hjælp til læseudfordringerne