Sådan bliver børn og unge under 18 lånere

Som forælder eller værge skal du med MitId udfylde en digital indmeldelse for at oprette dit barn som bruger på biblioteket.

Digital indmeldelsesblanket

Børn og unge under 18 år kan ikke oprette sig med MitId via hjemmesiden. Men som forælder eller værge kan du logge ind med MitId og udfylde en digital indmeldelsesblanket. Det skyldes, at unge under 18 ikke kan indgå økonomisk bindende aftaler.

Økonomisk ansvarlig

I indmeldelsen skriver du under på, at du står inde for barnets lån af materialer og eventuelle gebyrer ved for sen aflevering samt erstatningspligt i tilfælde af, at barnet ikke afleverer lånt materiale.

Det betyder, at vi indsætter dig som økonomisk ansvarlig i bibliotekets lånerregister. Du står som økonomisk ansvarlig til barnet fylder 18 år.

Lånerkort og sundhedskort

Vi udsteder lånerkort til børn under 16 år. Vi udleverer kortet i bibliotekets betjente åbningstid - husk sundhedskortet.

Alle kan bruge deres sundhedskort som lånerkort og indtaste cpr-nummer og pinkode for at logge ind på hjemmeside, app eller bibliotekets automater.

    Udfyld blanket

    Klik her for at udfylde indmeldelsesblanket til biblioteket for børn og unge.

    Du skal bruge dit MitId og barnets cpr-nummer for at udfylde blanketten.

    Vigtigt - udelad mellemnavne

    Du skal kun skrive barnets første fornavn og sidste efternavn, og navnene skal være stavet korrekt, når du udfylder blanketten. Ellers fejler oprettelsen.

    Verificer e-mail-adressen

    Husk at verificere din e-mail-adresse, når du har oprettet dig. Du får en mail med link til verificering. Hvis du ikke trykker på linket, forsvinder din e-mail igen fra dine oplysninger, og vi får svært ved at kontakte dig.

    Har barnet navne- og/eller adressebeskyttelse?

    Hvis barnet har navne- og/eller adressebeskyttelse, skal I komme hen på biblioteket i den betjente tid.