De små synger og taler

Early literacy forløb for 0-2 årige.

Indhold

Børnebibliotekaren kommer på besøg i institutionen med en billedbog og forskellige effekter, der passer til historien. Børnebibliotekaren læser bogen højt som dialogisk læsning og bruger undervejs tingene til at inddrage børnene. Senere kommer Musikskolen forbi og fortæller samme historie med musik og lyde.

Dragør Bibliotekernes Early Literacy indsats er i samarbejde med dagtilbuddene og Dragør Musik- og Kulturskole og rettet mod vuggestue- og dagplejebørn.

Formål

Formålet er at styrke børnenes sprogtilegnelse og nysgerrighed i forhold til at sætte ord på deres verden.

Tid og sted

Biblioteket inviterer institutionerne til forløbet. Det varer ca. 20-30 minutter. Vi besøger dagtilbuddet.

Kontakt

Skriv til os på mail boernebiblioteket@dragoer.dk med "De små synger og taler" i emnefeltet.