Bibliotekerne har lukket til og med 7. februar

07.12.20
Bibliotekerne har lukket til og med søndag den 7. februar 2021. Her kan du læse om aflevering, reserveringer og digitale tilbud.

Lukkeperiode

Dragør Bibliotekerne holder lukket for adgang til biblioteksrummene fra onsdag den 9. december til og med søndag den 7. februar 2021 på grund af COVID-19 situationen.

Aflevering og reserveringer

Hvis du har afleveringsfrist i lukkeperioden, kan du aflevere dine lån gebyrfrit i 14 dage efter, vi har åbnet igen. Læs om gebyrer og frit lejde.

Du kan også aflevere dine lån i postkassen ved siden af døren ind til Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18.

Nåede du ikke at hente dine reserveringer, inden vi lukkede? Når vi åbner igen, kan du hente dem på reserveringshylden frem til mandag den 15. februar 2021.

Brug vores digitale tilbud

Hvis du har brug for inspiration til at bruge eReolen eller Filmstriben – skriv til os på bibliotek@dragoer.dk, så skriver vi tilbage.

Vi ses

Vi glæder os til at se jer, når vi åbner igen!