Biblioteket giver dig ordet

Biblioteket gi'r dig ordet

07.09.18
På Dragør Bibliotekerne kan du i uge 37 deltage i Danmarks Biblioteksuge, der har overskriften Biblioteket giver dig ordet.

Red de glemte ord og skriv dine egne

I denne uge er gårdhaven på Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18 omdannet til reservat for glemte Dragør-ord. Lær ordene og red dem fra den totale glemsel.

Kom til ordværksted og lav din egen bog

På Kulturnatten den 14. september kan både børn og voksne lave små fine origamibøger og skrive og tegne i dem. Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18 kl. 17.00-19.00

Vær med i bibliotekets fotokampagne

Bibliotekets fotokampagne giver borgerne mulighed for at fortælle, hvad biblioteket er for dem. Vi har allerede nogle udsagn, og vi vil gerne have endnu flere. Hvis du er interesseret i at være med, så skriv til bibliotek@dragoer.dk eller kontakt personalet på biblioteket.