Bogforsider af Louise Glücks bøger

Nobelprisen i litteratur 2020 – en hyldest til poesien

13.10.20
I 2020 tildeles Nobelprisen i litteratur den amerikanske digter Louise Glück. Det Svenske Akademis Nobelkomité begrunder valget med »hendes umiskendelige poetiske stemme, som med streng skønhed gør det enkelte menneskes eksistens universel«. 

Louise Glück

Den 77-årige nobelprisvinder Louise Glück regnes blandt de mest fremtrædende digtere i moderne amerikansk litteratur, og hun har udgivet i alt 14 digtsamlinger. Glück er født 1943 i New York og har selv undervist i lyrik på flere forskellige institutioner og universiteter. Hun har vundet adskillige fornemme priser, blandt andet Pulitzer Prize og National Book Award. I 2015 fik hun af Barack Obama tildelt USA’s højeste anerkendelse til kunstnere, National Humanities Medal.

Læs biografi af Louise Glück på websitet Poetry Foundation

Bøger af Louise Glück

Ingen af Louise Glücks bøger er oversat til dansk, men du kan finde et udvalg af hendes bøger på eReolen Global

Find Louise Glücks bøger på eReolen Global

Om Nobelprisen i litteratur

Hvert år i oktober uddeles verdens mest præstigefyldte litteraturpris, og hele verden over sidder journalister, nyhedsbureauer, kulturinstitutioner og – selvfølgelig – forfattere og holder vejret. Hvem løber med prisen, pengene og æren?

Læs mere om Nobelprisen i litteratur.

[Kilde: redigeret udgave af tekst fra VejleBibliotekerne]