Sammen sætter vi kursen for biblioteket

Sammen sætter vi kursen for Dragør Bibliotekerne

18.01.20
Få indflydelse på fremtiden for Dragør kommunes biblioteker. Vær med til at sætte kursen i vores biblioteksstrategi.

Workshops om biblioteksstrategi

Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i december 2019 en proces for udarbejdelse af en kommende biblioteksstrategi for Dragør Kommunes biblioteker. Det arbejde har du mulighed for at medvirke i. Fra februar til april inviterer vi til tre møder/workshops, hvor vi sætter forskellige temaer i spil.

Tilmeld dig - vi glæder os til samarbejdet

Af hensyn til lokaleplacering og forplejning kræves der tilmelding til de tre møder på www.drabib.dk. Du kan løbende finde information og nyheder om strategiarbejdet og hvor, hvornår og hvordan du kan deltage på Dragør Bibliotekernes hjemmeside og på Facebook. Folkebibliotekerne er folkets bibliotek, kom og giv dit bidrag – vi glæder os til samarbejdet. Alle er velkomne!