Er du under 18 år og skal dine låneroplysninger opdateres?

18.03.23
Alle under 18 år skal nu have tilføjet en økonomisk ansvarlig på sin brugerprofil på biblioteket.

Økonomiske mellemværender, en sag for forældre

Det er gratis at være låner på Dragør Bibliotek, men der kan opstå et økonomisk mellemværende i form af gebyr eller erstatning. Vi kræver gebyrer, når du afleverer for sent og du skal betale erstatning for materialer, der bliver væk eller ødelagt. Det mulige økonomiske mellemværende mellem en person under 18 år og biblioteket er en sag for personens forældre/værge. Derfor beder vi forældre til allerede indmeldte under 18 år om at udfylde en formular med samtykke om økonomisk ansvar.

Opdater låneroplysninger via indmeldelsesblanket

Som forælder eller værge opdaterer du låneroplysningerne digitalt via en indmedelsesblanket på drabib.dk:

Når du udfylder blanketten lige som ved indmeldelse, bliver oplysningerne i vores lånerregister automatisk opdateret.

De fleste børnelånere er allerede opdaterede

De senere år er der allerede ved indmeldelsen blevet tilknyttet en økonomisk ansvarlig. Men vi har stadig en restmængde, som ikke har fået tilknyttet en økonomisk ansvarlig. Vi sender besked på mail eller sms til dem, der mangler.

Frist

Blanketten skal være indsendt senest 23. april. Derefter sletter vi børnelånere uden økonomisk ansvarlig.

Snart ny betalingsløsning

I løbet af foråret overgår biblioteket til en ny betalingsløsning, der bruges centralt i Dragør Kommune. Inden vi sætter det i værk skal alle personer under 18 år have økonomisk ansvarlig tilknyttet.