Hele verden på din smartphone
Hele verden på din smartphone

Hele biblioteket på din smartphone

20.11.18
App'en Biblioteket har et flot og brugervenligt design. Download den, så har du nem mulighed for at blive inspireret og håndtere dine reserveringer og lån.

Nemt og bekvemt, alt samlet ét sted.

Med den nye app har du altid dit bibliotek lige ved hånden. App'en har et moderne og indbydende design, og den er nem at bruge. Med app'en bliver det nemt for dig at forny og tjekke dine reserveringer og den er spækket med inspiration, som med stor garanti giver dig lyst til at klikke dig videre.

App’en giver dig adgang til at:

  • søge og bestille bøger, e-bøger, musik, film eller spil
  • få overblik over dine reserveringer og lån
  • forny låneperioden for dine lånte materialer
  • betale gebyrer og erstatninger
  • blive inspireret til bibliotekets arrangementer
  • læse nyheder og anbefalinger fra biblioteket
  • se bibliotekernes åbningstider og adresser

Sådan gør du:

  • Hent "Biblioteket" app’en i Apples App Store og Googles Play Butik. Søg på ”Biblioteket”.
  • App’en er helt gratis for dig. Når du har hentet app’en vælger du blot kommune og logger ind med bibliotekslogin – så er du i gang.
  • Vælg om du vil have notifikationer i app'en - med eller uden lyd. Til iOS vælger du notifikationer i "tandhjulet" mens det i Android skal gøres i telefonens app-indstillinger

På eKurser.nu kan du se flere videokurser om app'ens funktioner

Bibliotekets fysiske og digitale materialer samlet i app'en:

Finder du ikke den bog du søger i fysisk form, kan det være den findes som e-bog eller lydbog i Ereolen? Søger du en film, kan du måske streame den direkte i Filmstriben? Måske der ligger en anmeldelse af bogen på Litteratursiden? App’en leder dig nemt videre med et enkelt klik.

Bliv inspireret

App’en er spækket med inspiration og formidling. Du finder inspiration til at lytte eller læse på eReolen eller ”Børnenes univers”, ”Personlige fortællinger”, ”Lær noget nyt” og meget mere. Det er nemt for dig at klikke dig videre til reservering, når du finder en titel du har fået lyst til at læse.

Tilgængelighed

Det Digitale Folkebibliotek forpligter sig til at gøre webstedet Biblioteket app tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Læs tilgængelighedserklæringen